Et par fotos fra det arbejdende værksted. Årets Nabo 2010 platten bliver støbt. Værkstedet (undertegnede) vil frembringe 10 stk., som vil blive givet (ved lodtrækning) til 10 naboer, som af deres nabo(er) er blevet nomineret til prisen som ÅRETS NABO 2010. Nomineringsblanketter kan findes, udfyldes og afleveres på CINNs kontor (på Højbjerg Bibliotek) fra 27. august til 24. september 2010.
Tanken bag projektet er at gøre os mere bevidste om vores forhold til vores nabo(er). Hvor godt kender vi dem i grunden? Hvor tit har vi talt med dem? Kommer de os overhovedet ved? Og hvis vi ikke vil have dem tæt på, hvad skyldes det så? Har vi for travlt? Er vi bange for, at de bliver for klistrede? Er vi bange for, at de sætter os i en bås, som vi ikke kan komme ud af? Ligner de os for lidt? Er de for triste og kedelige? Larmer de for meget? Har de lys tændt hele natten? Eller dufter der bare for mærkeligt ud af deres brevsprække?
17.8.2010/Lis Rejnert Jensen

